Vi vurderer hinanden ud fra dialekten

Mens man i Norge hylder de forskellige dialekter, har vi i Danmark store fordomme over for folk, der taler med en anden dialekt end os selv.

“Der skal næsten ikke mere end 20 sekunders tale til, før vi synes, vi kan vurdere, om folk har en uddannelse, om de er intelligente, eller om de er unge eller gamle,” fortæller Michael Ejstrup, der er forskningschef for sprogafdelingen på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.
Og er det 20 sekunders tale med københavnsk østerbro-dialekt, vil de fleste danskere vurdere, at der er tale om en ung, veluddannet og smart person, som er temmelig upålidelig og ikke har forstand på penge, fortsætter han.  
“Det modsatte gør sig gældende, hvis det er vestjysk, vi hører. Så vil de fleste danskere instinktivt vurdere, at der er tale om en ældre og rar mand, som er til at stole på, men ikke for kvik i pæren.”
Vi tror altså, vi kan vurdere, hvad det er for en baggrund, folk har, alene ud fra deres dialekt.
“Det kan vi selvfølgelig ikke, og de fleste af os ved godt, at det er irrationelt, men vi gør det bare alligevel,” siger Michael Ejstrup.
For nogle betyder det, at de i bestemte sammenhænge er bagud på point fra starten.
“Hvis man for eksempel skal sige noget i en større forsamling, eller man er til jobsamtale, så er det ikke en fordel at have en dialekt, hvor de fleste instinktivt tænker, at man nok ikke er særlig veluddannet eller særlig kvik. Og derfor vil det i nogle situationer være fornuftigt at skrue ned for dialekten. Det gør de fleste vestjyder bosat i København faktisk også.”  

Dialekten giver rabat
Men er det så ikke noget positivt ved at tale med dialekt? Jo, mener Michael Ejstrup, for dialekt signalerer et tilhørsforhold til et geografisk område, og det kan man bruge positivt. Det gør Michael Ejstrup selv, ret ofte endda.
“Alle tror, at vestjyder har forstand på penge, så jeg får altid rabat alle steder. Hvis jeg stillede mig op i Brugsen i København og prøvede at prutte om prisen på københavnsk, ville de tro, jeg var åndssvag. Men hvis jeg forhandler på vestjysk, så virker det.”  
Han er heller ikke bleg for at slå over i dialekter, som han bare har tillært sig. For eksempel har han fået rabat på færgen til Bornholm ved at slå over i bornholmsk, selvom han egentlig er vestjyde. Han mener også, man kan bruge sin dialekt positivt ved en jobsamtale, hvor dem, der ansætter, taler den samme dialekt som en selv.
“Hvis de i Esbjerg skal vælge mellem to lige kvalificerede ansøgere til et job, og den ene taler vestjysk, og den anden taler københavnsk, så tager de nok ham, der taler vestjysk.”

I Norge hyldes dialekterne
Selvom vi i Danmark har mange fordomme over for dialekter og tillægger dialekter urimelig stor betydning, tror Michael Ejstrup ikke, at nogle landsdele er værre til det end andre.
“Jeg tror, at fordommene trives fint over hele landet,” siger Michael Ejstrup.
Mens vi i Danmark ikke er vant til at høre meget udtalte dialekter i radio og tv, er det helt almindeligt i Norge.
“Man hylder forskellighederne i sproget og kan møde alskens norske dialekter, når man hører norske nyheder. Det betyder, at nordmændene er meget mere vant til at høre dialekter, end vi er herhjemme, og dermed har de formentlig også færre fordomme om hinanden baseret på dialekter,” mener Michael Ejstrup.  

"Alle tror, at vestjyder har forstand på penge, så jeg får altid rabat alle steder."

Michael Ejstrup, Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

Spørgsmål til teksten

Hvad betyder dialekter for, hvordan man bliver opfattet af andre?

 

Danske dialekter

En dialekt er en variant af et nationalsprog, der tales på en bestemt egn. Der findes ikke noget præcist svar på, hvor mange dialekter der findes i Danmark, men dialektforskerne skelner mellem tre overordnede grupper af dialekter: jysk, ømål og bornholmsk. Jysk og ømål kan underinddeles, så man når op på ca. 32 forskellige dialekter.

Bornholmsk

Ømål 
- Amagermål
- Sjællandsk (nordsjællandsk, nordvestsjællandsk, sydvestsjællandsk, østsjællandsk, sydsjællandsk, sydligt sydsjællandsk)
- Sydømål (østmønsk, vestmønsk, nordfalstersk, sydfalstersk, lollandsk)
- Fynsk (østfynsk, vestfynsk, nordvestfynsk, sydvestfynsk, sydfynsk, langelandsk, tåsingsk, ærøsk)  

Jysk 
- Nørrejysk (vestjysk og østjysk)
- Vestjysk (thybomål, morsingmål, sallingmål, hardsysselsk, fjandbomål, sydvestjysk, sydøstjysk)
- Østjysk (vendsysselsk, himmerlandsk, ommersysselsk, djurslandsk, midtøstjysk)
- Sønderjysk (vestlig sønderjysk, østligt sønderjysk)
- Syd for rigsgrænsen (mellemslesvisk, angelmål, fjoldemål) 


Kilde: 'Københavns Universitet'