Unge drømmer om livet i storbyerne

Det er i storbyerne det sker, både når det handler om job og uddannelse og kultur- og ungdomsliv, viser en rapport. Byen opfattes som et fristed, der tilbyder alt det, de unge i landdistrikterne savner.

Det er tilsyneladende i storbyerne, det sker, synes mange unge fra landdistrikterne at tænke. De søger ikke kun mod byerne for at få sig en uddannelse eller et job, men også på grund af det store udbud af butikker og gå i byen-steder. Det viser rapporten ‘Unge i landdistrikter og yderområder 2014’.
Byen opfattes som et fristed, der tilbyder alle de faciliteter og muligheder, som unge i lokalsamfundene savner. Et fristed, hvor de kan prøve sig selv af og udvikle sig som unge på deres egne præmisser. Et sted, hvor de kan være sammen med andre unge uden de voksnes indblanding.
”Jeg hader ikke at bo her, men jeg hader, at der er så dødt, og jeg har også brug for, at der skal ske noget, at der er noget liv og sådan,” udtaler en pige i rapporten.
De unge synes, det er en klar fordel, hvis der ligger en større by i nærheden, og der samtidig er gode transportmuligheder, så de ikke er afhængige af at blive kørt af deres forældre.
”Jeg synes virkelig, det er udmattende at bo her, når man ikke selv har bil. Man kan ikke bare lige gå ned og sådan lige købe et par sko, hvis det er det, man har brug for. Så skal man sidde og vente en halv time på bussen for at komme til Ølby,” udtaler en anden pige.

Fordele ved livet i landdistrikter
Selv om de unge i rapporten oplever, at det virkelige ungdomsliv leves i byerne, synes de også, der er fordele ved at bo i deres lokalområde. Selv om mange af dem savner nye bekendtskaber, kan det også opleves som en fordel, at de sociale relationer er begrænset. Relationerne til andre unge i lokalområdet opleves som gode og nære, fordi alle kender alle.
”Det er jo lidt det der med, at man kender alle, og de kender en, og man er tryg, og man ved, at der er nogen, der kender en, og man er ikke alene. Det synes jeg i hvert fald er dejligt, at man altid har nogen, man kan komme hen til,” udtaler en pige.
Mange af de unge er også glade for den fred og ro, som præger landdistrikterne, og som kan være sværere at opleve i byerne. En af de positive ting ved at bo i landdistrikterne er naturen, der spiller en vigtig rolle for mange af de unge i rapporten.
“Det er dejligt, vi har den mulighed, at vi bare kan gå ud, og så en kilometer væk er der skov eller åbne steder, hvor vi kan gå og bare få frisk luft,” fortæller en pige.
Naturens åbne vidder kan også bruges til mere actionprægede aktiviteter, der giver en følelse af frihed.  
”Du kan køre crosser, markræs, hvor du tager biler, gamle biler, og så kører ræs i. Det kan du ikke inde i byen, det er også derfor, der er lidt mere frihed herude,” fortæller en dreng.

Væk fra hverdagens trummerum
Selvom de unge i rapporten værdsætter relationerne til andre unge, trygheden og freden og roen, beskriver de deres hverdag i lokalområderne som et trummerum, hvor tingene kører i samme spor, og hvor der ikke rigtig er mulighed for at forny sig og udvikle sig.
Derfor orienterer de sig i vid udstrækning væk fra deres lokalområde – oftest mod den nærmeste større by med butikker og gå i byen-steder. Muligheden for at tage ind til byen er dog begrænset, hvis den kollektive transport er dårlig, og de er afhængige af, at deres forældre kan køre dem. Derfor søger de også mod andre lokalsamfund, for eksempel nabobyen, der muligvis er lige så lille som deres egen by, men hvor der trods alt er nye mennesker, der kan tilføre deres hverdag dynamik og inspiration.
Selv om de unge i rapporten føler tilknytning til deres lokalområde, oplever de fleste, at de bliver nødt til at flytte væk for at tage en uddannelse og få et job. Deres fremtidsdrømme er således henlagt til livet i byen. Kun de unge, der ikke har en klar forestilling om uddannelse og job, har et billede af en fremtid i lokalområdet. Men selv denne lille gruppe af unge giver udtryk for, at de nok bliver nødt til at flytte til byen. Ikke kun for at få et job eller tage en uddannelse, men også for at finde en passende bolig.   

Kilde: ‘Center for Ungdomsforskning: Unge i landdistrikter og yderområder 2014’. Rapporten er blevet til via interviews med 9. klasseselever fra to landsbyskoler (i Østjylland og Østsjælland) og to købstadsskoler (i Nordjylland og Lolland).

"Jeg hader ikke at bo her, men jeg hader, at der er så dødt, og jeg har også brug for, at der skal ske noget, at der er noget liv og sådan."

 

Hvad kan gøre landet attraktivt for unge?

At der bliver taget hensyn til unges behov og interesser, når der træffes beslutninger i lokalområdet. Fx ved at kommunen nedsætter et ungdomsråd.

At unge bliver inviteret til at deltage i aktiviteter med andre beboere i lokalområdet, så unge, børn og voksne laver nogle ting i fællesskab.  

At unge har et fristed, hvor de kan være sammen med andre unge i trygge rammer uden de voksnes indblanding. For eksempel ved at der etableres et ungdomshus eller en ungdomsfestival.

At de eksisterende tilbud – som biblioteker og klubber – tilpasses unge. For eksempel ved at etablere ungdomsprægede sportsfaciliteter.

At der laves aktiviteter på tværs af lokalområderne, så unge kan lære unge fra nabobyerne at kende. For eksempel en fælles filmmaraton eller aktiviteter på tværs af klubber og idrætsforeninger.

At den kollektive trafik gør det muligt at komme rundt, så man ikke er så afhængig af forældrekørsel.

At der er cykelstier, så man selv kan komme omkring.

At der er ungdomsboliger eller andre bebyggelser tilpasset de unges behov.


Kilde: 'Unge i landdistrikter og yderområder, Center for Ungdomsforskning, 2014'

Spørgsmål til teksten

Hvad synes unge på landet er godt og skidt ved at bo på landet?


Hvad kendetegner de unge, som forestiller sig at blive boende på landet?