Sådan kan landdistrikterne holde på udlændinge

I mange landdistrikter arbejder store dele af lokalbefolkningen frivilligt for at få udlændinge til at føle sig velkomne – og blive boende. De laver blandt andet sociale arrangementer og hjælper udlændinge med at lære dansk.

Hvis landdistrikterne skal holde på udlændinge – altså gøre noget aktivt for, at de ikke flytter væk igen – skal de blive bedre til at integrere dem i lokalsamfundet. Som det er i dag, bliver udlændinge i landdistrikterne nemlig ikke i tilstrækkelig grad budt inden for i dagligdagen og foreningslivet.
Det er især et stort problem for de udlændinge, der arbejder i landbruget, hvor deres arbejdsgiver ofte sørger for at stille bolig til rådighed lige ved siden af arbejdspladsen. Det er praktisk, fordi de så ikke har transporttid til arbejdet, men kan betyde, at de bliver ret isolerede i forhold til den danske befolkning og måske har svært ved at komme ind til sporgundervisningen i dansk på kommunens sprogskole, fordi de bor på landet, hvor den kollektive transport er dårlig.

Kommunen uden kendskab til indvandrere
Rapporten ‘Mangfoldighed på landet’ fra Center for Landdistriktsforskning beskriver, hvordan en række udenlandske arbejdere i årevis havde boet på et landbrug i Næstved Kommune uden at få nogen danskundervisning eller introduktion til kommunen eller lokalsamfundet. De havde boet der, uden kommunen vidste det.
Som en af kommunens medarbejdere fortæller i rapporten:
Så var der en godsejer, der kontaktede os og sagde: ‘Kan I ikke lave noget, som de kan nå frem til efter arbejdstid?’ Og så fik vi stillet en inspektørbolig på godset til rådighed til undervisning. De havde boet dér i årevis! De havde passet deres arbejde. De var landarbejdere, men de bruger jo det landarbejde som springbræt til et normalt liv i Danmark.

Tilbud om sociale arrangementer
For at undgå at udlændinge flytter igen, er det altså vigtigt, at lokalsamfundet gør noget aktivt for at integrere de nye borgere. Det gør man meget aktivt i Simmersted i Sønderjylland, hvor en del af lokalbefolkningen på frivillig basis arbejder med at integrere de udenlandske landarbejdere i lokalsamfundet via sociale arrangementer.
“De er de eneste unge, der flytter til vores område, og det er vigtigt for os, at de føler sig velkomne. For vi vil meget gerne have, at de bliver her,” fortæller Ulla Toft, der er formand for Livsnydergruppen, som arbejder med at integrere landarbejderne i lokalsamfundet.
“Vi laver velkomstfoldere på flere forskellige sprog og kører ud og uddeler, når der kommer nye til. Her kan de blandt andet læse om alle de aktiviteter, der er i lokalområdet. Vi tager også ud og byder folk velkommen med blomster og arrangerer fællesspisninger og fester, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende,” fortæller hun.
 

Foto fra arrangement i foreningen Borup Flygtningevenner.

Frivillige foreninger hjælper flygtninge

I mange kommuner har lokalbefolkningen oprettet foreninger, hvor folk arbejder frivilligt for at byde udlændinge velkommen. Det gælder eksempelvis flygtninge, som lokalbefolkningen indsamler tøj og møbler til, lærer dansk og inviterer til forskellige sociale arrangementer, som skal få dem til at føle sig hjemme. Et godt eksempel er foreningen Borup Flygtningevenner.


Kilde: Borup Flygtningevenner
 
Se Facebook-gruppen for Borup Flygtningevenner her

"De er de eneste unge, der flytter til vores område, og det er vigtigt for os, at de føler sig velkomne. For vi vil meget gerne have, at de bliver her."