Negativ udvikling på landet starter en ond spiral

Når skoler og butikker lukker, og boligerne henstår tomme og forladte, starter den onde spiral, som får flere til at flytte fra landområderne og afholder andre fra at flytte dertil.

Tomme butikker og tomme boliger, skoler, der lukker ned, busser, der ikke kører særlig tit, og byer uden læger. Så nedslående tegner konsekvenserne af centraliseringen og folkevandringen fra land til by sig i flere landdistrikter.
Og det kan blive endnu værre, for udviklingen er selvforstærkende, idet folk bliver utrygge ved at flytte på landet. For tænk nu, hvis skolen eller købmanden bliver nedlagt næste år og gør hverdagen besværlig? Eller hvis bussen bliver nedlagt? Eller hvis jobbet ryger, og der bliver langt til en ny arbejdsplads. Og tænk nu, hvis man ikke kan få solgt sit hus og bliver stavnsbundet til en hverdag, man lige pludselig synes er besværlig? 

Uddannelser rykker væk
Som en del af centraliseringen er mange uddannelsesinstitutioner i provinsen blevet nedlagt og samlet i de større byer. Men behøver det være et problem? De unge kan jo bare flytte til de større byer for at tage en uddannelse? Det er måske ikke et problem for de unge, som synes det er fedt at flytte til byerne, men et problem for udkantskommunerne, fordi de får svært ved at besætte de ledige stillinger. Det mener i hvert fald skoleleder Lisbeth Thaulow fra Firhøjskolen i Føllenslev, der ikke har haft lærere i praktik, siden seminariet i Holbæk lukkede og de lærerstuderende rykkede til Roskilde i sommeren 2014.  
“På sigt kan man jo forestille sig, at det kan være svært at rekruttere nye medarbejdere til vores område, hvis ikke vi får lærerstuderende,” siger hun til dr.dk

Mangel på læger
Landets små byer og landområder har også generelt svært ved at skaffe praktiserende læger, fordi områderne er blevet mindre attraktive at flytte til. Men et er sikkert: Lægerne skal derud,for det er uholdbart, at folk i lokalområderne skal rejse langt eller have lang ventetid for at komme til lægen mener politikerne, der under valgkampen til folketingsvalget i juni 2015 kom med en række bud på, hvad der skal til for at få landets praktiserende læger til at flytte ud af de store byer. Et af forslagene var at give lægerne i yderområderne mere i løn, og at gøre det lettere for lægerne at låne penge til at købe en lægepraksis i et landområde.  

Skolelukninger truer lokalområdet
Det har også stor betydning for et område, når en skole bliver nedlagt. Ikke bare for de elever, der går på skolen og skal flytte til en anden skole med en helt anden hverdag, men også for resten af lokalsamfundet. Ofte er skolen et samlingspunkt for byen, hvor der foregår alle mulige andre ting, der er med til at skabe dynamik og liv i området.
På samme måde kan det have store konsekvenser, når byens eneste købmand er nødt til at dreje nøglen om, fordi det ikke længere kan give overskud at sælge dagligvarer til beboerne. Eller når bussen ikke længere kører om aftenen, fordi der er for få passagerer. Det er alt sammen med til at afholde folk fra at flytte til et område og få den onde spiral til at køre endnu hurtigere rundt.

Fjern til salg-skiltene
Måske er løsningen at gøre, som en landsby i Nordjylland gjorde for nogle år siden, da en borger var træt af at se på de mange til salg-skilte i byen.
“Han mente ikke, at der var nogle, der ville flytte til et område med så mange til salg-skilte og foreslog derfor, at man fjernede dem. Resultatet var, at folk pludselig begyndte at spørge, om der dog ikke var noget til salg i byen,” fortalte Finn Slumstrup fra bevægelsen Oprør fra Udkanten under et debatmøde om Udkantsdanmark på Folkemødet på Bornholm 2015. 
Her blev emnet også diskuteret under en debat med titlen 'Hvor går du hen, når lægen, apoteket og hospitalet er lukket?" Debatten handlede om, at borgerne i landdistrikterne har krav på samme service og kvalitet i sundhedstilbud som alle andre. 

"På sigt kan man jo forestille sig, at det kan være svært at rekruttere nye medarbejdere til vores område."

Lisbeth Thaulow, Firhøjskolen i Føllenslev

Mangel på læger

Der mangler 116 praktiserende læger i Danmark:

24 læger i Region Hovedstaden
12 i Region Sjælland
23 i Region Syddanmark
27 i Region Midtjylland
30 i Region Nordjyllandylland. 

Kilde: dr.dk

Spørgsmål til teksten

Hvilke problemer oplever landområderne som følge af, at færre og færre bor der?