Yderområderne mangler akademisk arbejdskraft

Mangel på medarbejdere med høje uddannelser kan betyde, at virksomhederne ikke kan få besat deres stillinger, og på den lange bane kan de være nødt til at lukke.

I provinsen er der langt færre akademikere ansat på virksomhederne, end der er i de store byer. Det skyldes blandt andet centraliseringen af uddannelsessystemet, hvor man samler uddannelsesinstitutionerne i de store byer.
Men hvorfor er det et problem? For de studerende kan vel bare flytte ud af byen igen, når de er færdige med deres uddannelse, og tage job i provinsen. Men det gør de ikke i tilstrækkelig grad. I hvert fald er der store chancer for, at unge mennesker bliver boende i det område, hvor de har taget deres uddannelse. Derfor er det afgørende for de mellemstore byer at kunne uddanne unge til det lokale erhvervsliv, men det kan være svært, når de videregående uddannelser er samlet i de store byer.

Mental barriere
Når først de unge har uddannet sig i en af de større byer, kan der opstå en mental barriere, der gør, at de ikke flytter tilbage til lokalområdet, mener Kaare Dybvad, forfatter til bogen ‘Udkantsmyten – hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft’. Denne barriere kan være så stor, at de unge hellere vil være på dagpenge i hovedstaden end flytte til provinsen, selv om der er ledige stillinger inden for deres fag.
Det medfører så, at der inden for et bestemt fag kan være arbejdsløshed i en landsdel og mangel på arbejdskraft i en anden. En løsning på problemet kan være at oprette flere videregående uddannelser i provinsen, foreslår Kaare Dybvad i sin bog.

Virksomheder møder arbejdsløse
For at løse problemet er virksomheder på jagt efter højtuddannede begyndt at invitere arbejdsløse akademikere til såkaldte match-arrangementer. For eksempel sender fagforeningen DJØF hvert år 400-500 jobsøgende til matcharrangementer og virksomhedsbesøg i provinsen, eksempelvis til Thy, hvor virksomhederne står klar til at tale med de arbejdsløse om muligheden for at få et job.
Virksomheder, som ansætter akademikere, vokser hurtigere end andre virksomheder, siger Gert Nielsen, chef for DJØF’s Karriere og Erhverv, i en artikel i Politiken:
“Vi ved, at når der bliver ansat en højtuddannet, så trækker det ufaglærte og faglærte job med sig, så det kan være en måde at løfte hele området på,” siger han.

Charmeoffensiv på Lolland
På Lolland har man også iværksat en charmeoffensiv, der skal få flere københavnske akademikere til at flytte til kommunen, som i januar 2015 havde 70 ubesatte stillinger til akademikere.
“Det vigtige for området er at tale området op i stedet for at tale det ned. For det er et fantastisk område at være i, og potentialet er kæmpe stort,” sagde Michael Valentin, administrerende direktør for Akademikernes A-kasse i et tv-indslag på TV2 Øst.

Big Blue Skive
Også Skive kæmper for at tiltrække akademikere til området. Planen ‘Big Blue Skive 2040’ skal gøre det attraktivt for veluddannede at flytte til Limfjordsbyen. I 2014 kunne Skive prale af lave arbejdsløshedsprocenter, som lå en tredjedel under landsgennemsnittet. Men rigtig mange unge forlader området for at få en uddannelse og bliver så boende i de store byer. Så der mangler akademikere. Derfor satser de nu på anderledes og utraditionelt boligbyggeri og attraktive jobmuligheder.

Kilder: Politiken, TV2 Øst, Big Blue Skive 2040

Ord- forklaring

En akademiker er en person, der er studerende eller har været studerende ved et universitet eller anden højere læreanstalt.

En fagforening er en organisation, der arbejder for at skabe de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer. 

Spørgsmål til teksten

Hvorfor kan virksomheder i yderområderne have svært ved at finde akademikere at ansætte?

Hvilken værdi kan akademikere tilføre en arbejdsplads og et område?