Byer uden ungdom – især kvinderne rejser væk

Byer på landet mangler ungdom, og især de unge kvinder forlader yderområderne for at tage sig en uddannelse eller et arbejde, mens flere af mændene bliver boende.

Når unge skal flytte hjemmefra, vælger mange af dem at bosætte sig i de store byer. De flytter til byerne for at tage en uddannelse eller få job, og derfor bliver landområderne i højere og højere grad områder uden unge. Det kan være et stort problem, fordi det ofte er ungdommen, der skaber liv i en by. De er med til at holde gang i foreningslivet og sørge for skatteindtægter, når de engang får et job.
I 2013 flyttede 80.425 unge mellem 17 og 24 år væk fra deres familie. Af dem flyttede lidt over halvdelen (51,2 pct.) indenfor, imellem eller til hovedstadsområdet eller en af de store byer Aarhus, Odense eller Aalborg.

Flere unge kvinder flytter væk
Tendensen er særlig udtalt for unge kvinder, der i højere grad end unge mænd flytter fra landets yderområder ind til de større byer for at gå i gang med en uddannelse eller arbejde. 
I hele 59 af landets 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd i 20’erne, end der er jævnaldrende kvinder. Det er især unge mænd i Lemvig, Norddjurs og Billund kommuner, der er i overtal. Der mangler simpelthen kvinder på deres alder.
De unge kvinder er derimod koncentreret i fire kommuner i hovedstadsområdet, som er de eneste, hvor der er mindst 10 procent flere 20-29-årige kvinder end mænd. De unge mænd kan derfor anbefales at begive sig til Frederiksberg, Gentofte, København eller Hørsholm, hvis de er på jagt efter en kæreste.
Unge mænd er således mere tilbøjelige til at blive i yderområderne og dårligere til at komme i gang med en uddannelse end de jævnaldrende kvinder. Cirka en ud af fem på en ungdomsårgang får ikke en uddannelse, og heraf er flertallet mænd. Flere unge mænd end kvinder bliver altså boende i yderområderne og tager de jobs, der findes der. Men da det kan være svært at få job som ufaglært, risikerer flere og flere unge mænd at ende i fattigdom og ensomhed og i værste fald få misbrugsproblemer.

De unge forlader Lolland-Falster
Problemet med byer uden ungdom ses blandt andet på Lolland-Falster, hvor mange unge flytter væk, og når der kommer nye borgere til, er det typisk pensionister, førtidspensionister, efterlønnere og kontanthjælpsmodtagere.
Det betyder, at der er langt flere lønmodtagere og unge under uddannelse, der forlader Lolland-Falster, end der kommer til. Derfor kommer der hele tiden færre skattekroner i kommunekassen.
Der er flere fraflyttere end tilflyttere, der har taget en gymnasial uddannelse, hvilket tyder på, at mange forlader området for at uddanne sig og tage arbejde, og at færre vender tilbage til området, når de er færdige med deres uddannelse. Omvendt er der flere, der flytter med en erhvervsfaglig uddannelse til de to kommuner, end der flytter derfra. 
Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), kigger langt efter de unge, som i stor stil forlader kommunen.
»Vi har lige lavet en fraflytteranalyse, der viser, at det er alle vores unge mellem 18 og 24, som fraflytter landsdelen enten for at få uddannelse eller arbejde. Sidste år mistede vi 908 borgere og heraf rigtig mange unge. Vi har ikke den uddannelseskapacitet, der kan fastholde de unge, og heller ikke de ufaglærte arbejdspladser, som nogle måske kunne hænge fast i,« siger han til Ugebrevet A4.
Samsø er også en af de kommuner, der mister mange unge. Øen har en beskeden befolkning på cirka 3.700, og hvert år flytter i gennemsnit 40 personer fra øen. Det er især de unge, der flytter væk for at uddanne sig, og fordi øen ikke har nogle ungdomsuddannelser, flytter mange væk allerede efter folkeskolen. 

Kilder: Til- og fraflytningsanalyse, Motiver for til- og fraflytning på Lolland-Falster, Oxford Research, 2014, Ugebrevet A4, Danmarks Statistik. Momentum, KL, 2013

Flere gamle på landet

I 2005 var gennemsnitsalderen i landets yderkommuner 42,5 år, mens den ti år senere (2015) var steget til 45,8 år. En stigning på tre år lyder måske ikke af meget, men i samme periode steg gennemsnitsalderen i bykommunerne kun med cirka et halvt år, nemlig fra 39,6 til 41,1 år.


Kilde: 'Gennemsnitsalderen i de 98 kommuner'
Find tallene her

Flere piger tager en højere uddannelse

Når man kigger på, hvem der er i gang med eller har fuldført en videregående ti år efter folkeskolen, er kun 43 pct. af dem mænd.

Kun i fire kommuner får flere drenge end piger en uddannelse. Drengene udgør i procent: 
Læsø: 60 pct.  
Glostrup: 53 pct.  
Dragør: 51 pct.  
Hillerød 50 pct.  

I disse kommuner får færrest drenge en uddannelse. Drengene udgør i procent:
Langeland: 31 pct.
Nyborg: 33 pct.
Samsø 33 pct.
Odder 34 pct. 


Kilde: '‘Unge nord for København uddanner sig mest’, Danmarks Statistik, 2015'
Se tallene her

Spørgsmål til teksten

Mange unge flytter væk fra yderområderne. Er det primært unge kvinder eller unge mænd, der flytter væk?

Hvem er det, der især flytter til yderområderne?

Flere kvinder og nyfødte i byerne

Blandt de 20-24 årige er andelen af kvinder 42,8 procent i yderkommunerne, mens de unge kvinder udgør 51,0 procent i bykommunerne.

Kun hver tredje ung i 20'erne er kvinde i nogle af landets yderkommuner. 

Der bliver født relativt flere børn i byerne, fordi der bor flere kvinder i den fødedygtige alder. Det er et forholdsvist nyt fænomen, da der tidligere blev født relativt flere børn i de mindre byer og på landet sammenlignet med de større byer.


Kilde: 'Kilde: Befolkningsudvikling og demografi, KL, 2014'. Se tallene her