Forfaldne boliger og sociale nomader

Gamle faldefærdige huse er ikke bare grimme at se på. De skaber også store problemer for naboerne i form af affald, ukrudt og rotter – og for alle de andre beboere i området.

Hvis der er mange faldefærdige huse i et område, kan det betyde, at ingen vil købe hus i området, selvom der er andre velholdte og pæne huse til salg. Det betyder så også, at folk der gerne vil flytte, ikke kan sælge deres hus og på den måde bliver stavnsbundet.
Selv om husene kommer på tvangsauktion, er det ikke sikkert, at de kan blive solgt, og så kommer de til at stå tomme hen uden ejere. 
I Hjørring Kommune bruger man allerede hvert år millioner af kroner på at rive de faldefærdige huse ned, og det er borgmester Arne Boelt godt træt af.
“Det er selvsagt et stort og stigende problem. Siden 2008 har vi revet over 200 huse ned. Vi er en stor turistkommune, og vi vil gerne have det til at se flot og dejligt ud, når de kommer,” siger han til dr.dk.

Sociale nomader
Et andet problem med de mange faldefærdige boliger er, at de bliver opkøbt af boligspekulanter, som deler husene op i mindre boliger og lejer dem ud til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som flytter til fra andre kommuner for at få en billig lejebolig. Fordi boligerne er så faldefærdige, er det kun meget ressourcesvage personer, der har lyst til at leje dem. Det medfører så, at kommunen får nye borgere med sociale problemer, som skal håndteres, og som der er masser af udgifter til.
Nogle af disse borgere ender som såkaldte sociale nomader, der flytter fra den ene faldefærdige bolig til den anden. Det betyder så også, at borgernes sociale problemer rykker fra den ene kommune til den anden, og at der ikke er nogen sammenhæng i sagsbehandlingen, hvilket måske igen betyder, at sagsbehandlerne i kommunerne overser, at nogle børn er socialt udsatte og derfor bliver svigtet af systemet. 

Børnefattigdom
Der er de seneste årtier kommet forholdsmæssigt flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Samtidig er der også kommet flere anbragte børn og børn i forebyggende tiltag i yder- og landkommunerne. Udsatte børnefamilier flytter meget mere end andre familier. De flytter ofte til kommuner, der minder om den, de kom fra, for eksempel fra yderkommune til yderkommune. 
Når det kommer flere socialt udsatte familier i udkantsområderne, sker der også en stigning i børnefattigdommen. Børnefattigdom vil ikke sige, at børnene sulter eller ikke har noget sted at bo, men at de har dårligere levevilkår end andre børn. Det kan for eksempel være, at de deltager mindre i fritidsaktiviteter og aktiviteter, der koster penge, at de ikke har en computer og internet eller ikke kommer på så mange udflugter og ferier som deres kammerater.
Fattigdom er dog ikke kun et økonomisk problem, men har stor effekt på børnenes opvækst og deres præstation i skolen.

Stop for kyniske boligudlejere
I foråret 2015 fremsatte ministeren for by, bolig og landdistrikter et lovforslag, som skulle give kommunerne mulighed for at sætte en effektiv stoppe for kyniske boligudlejere, der lejer faldefærdige rønner ud til socialt belastede familier. Lovforslaget rettede sig mod de meget dårlige lejeboliger. Ofte klager udsatte familier ikke selv over forholdene, men med det nye lovforslag får kommunerne mulighed for at gribe ind og sikre, at det nødvendige arbejde tvangsgennemføres for udlejernes regning.
Regeringen besluttede også at nedsætte en pulje på 400 mio. kr. under byfornyelsesloven til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet. Alle kommuner, der har brug for det, kan søge om midlerne.

Kilder:
Livogland.dk, dr.dk, ‘Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet’, Syddansk Universitetsforlag 2013.
Dårlige boliger i landets yderområder - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand, Aalborg Universitet 2007.
Analyserapport 'Danmark i forandring - Udvikling i lokal balance', KL, 2014.

Ordforklaringer

En boligspekulant er en person, som ikke køber boliger for selv at bo i dem, men kun for at tjene penge på det, fx ved at leje boligerne ud eller sælge dem videre.

En kontanthjælpsmodtager er en person uden et arbejde og som lever af penge - kontanthjælp - fra kommunen. Kontanthjælpsmodtagere er ofte personer uden en uddannelse.  

En førtidspensionist er en person, der er for ung til at være pensionist, dvs. for ung til at modtage folkepension, men som er for syg, nedslidt eller handicappet til nogensinde at kunne have et almindeligt job. I stedet modtager personen derfor førtidspension. 

"Det er selvsagt et stort og stigende problem. Siden 2008 har vi revet over 200 huse ned."

Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune

Fattigdom i Danmark

Der er cirka 44.100 fattige i Danmark, heraf er cirka 7.300 børn. I perioden 2002 og frem til 2011 voksede fattigdommen i Danmark støt.

Stigningen ramte især kommuner som Høje-Taastrup, Tønder, Aabenraa, Slagelse, Lemvig, som i forvejen havde høj økonomisk fattigdom. Men også kommuner, der generelt har færre fattige, dukker op på listen over, hvor fattigdommen er steget fra 2011 til 2012. Det gælder f.eks. Furesø, Gribskov, Kerteminde, Assens og Skanderborg kommuner.


Kilde: 'Fattigdom mærker børns fremtid, Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, 2014'
Se rapporten her

Spørgsmål til teksten

Nogle landområder har problemer med faldefærdige huse. Hvilke problemer giver de?

Hvad er sociale nomader? Og hvad er børnefattigdom?

Hvilke problemer giver sociale nomader for kommunerne? 

Eksport af sociale klienter

Eksporten af sociale klienter er en stor udfordring for de hårdest ramte yderkommuner.

I Lolland Kommune er der kun fem borgere i arbejdsstyrken for hver førtidspensionist.
I de fleste provinsbyer er der ti borgere i arbejdsstyrken for hver førtidspensionist.
I de velstående kommuner i hovedstadsområdet er der kun en borger på førtidspension for hver 25 i arbejdsstyrken.


Kilde: 'Antal fuldtidslønmodtagere på førtidspension', KL's Kommunebenchmark, 2010