Bevægelsen fra land til by har stået på meget længe

Vandringen fra land til by har stået på, lige siden maskinerne i 1800-tallet begyndte at overtage de hårdeste arbejdsopgaver og dermed gav mulighed for helt nye erhverv. I dag bor kun 12 procent af danskerne i landområder. 

At flere og flere danskere rykker sammen i byerne er ikke et nyt fænomen. For sådan har det været, siden den såkaldte industrialisering i midten af 1800-tallet, hvor tusindvis af danskere flyttede fra landet og ind mod de store byer.
Landbruget havde været – og var stadig langt ind i 1900-tallet – Danmarks vigtigste erhverv, men industrialiseringen betød store forandringer, som gav mulighed for nye typer job. Mens landbruget stadig koncentrerede sig om at producere landbrugsvarer, blev skræddere, skomagere, smede og andre håndværkeres arbejde lidt efter lidt overtaget af maskinerne i industrien. Og da industrien mere og mere blev et byfænomen, satte udviklingen skub i vandringen fra land til by, også kaldet urbaniseringen.

Maskinerne overtog arbejdet
Der var ikke længere beskæftigelse nok i landbruget, så naturligt nok søgte folk mod byerne og industrivirksomhederne for at finde arbejde. Så mens 80 pct. af befolkningen i 1840 boede på landet og 20 pct. i byerne, så billedet noget anderledes ud 60 år senere. For i starten af 1900-tallet boede kun 60 pct. på landet, mens resten af befolkningen boede enten i provinsbyerne eller i hovedstaden.
Lige siden er flere og flere rykket tættere sammen i byerne. Særligt i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, hvor landbruget blev endnu mere mekaniseret, skete der store fald i indbyggertallet i landdistrikterne. For når maskinerne overtog store dele af det hårde arbejde, var der ikke brug for så meget mandskab i landbruget, og det fik endnu flere til at drage mod byerne for at finde arbejde.

Funktioner blev samlet i byerne
I 1970 kom en stor politisk omvæltning med kommunalreformen, hvor 1.388 købstæder og sognekommuner blev samlet i 275 kommuner, der fik en lang række nye opgaver og skulle sikre, at den lovgivning, som blev bestemt af politikerne på Christiansborg, også blev gennemført i landområderne.
I 1970 boede kun 10 procent af danskerne i byer med mellem 1.000 og 5.000 indbyggere, men ti år efter, da de nye kommuner var fuldt udviklede med kommunekontorer, centralskoler, plejehjem og offentlige institutioner, boede 20 procent af danskerne i byer af den størrelse. Ikke siden industrialiseringen var så mange flyttet fra en type by til en anden i løbet af så kort tid.

Fra industrien til servicefag
I 1973 kom oliekrisen, der betød store besparelser på energiforbruget og arbejdsløshed inden for industrien. Store traditionelle industriarbejdspladser som for eksempel skibsværfter indskrænkede eller lukkede ned i løbet af de næste 10-20 år. Produktiviteten steg, for færre mennesker kunne producere mere, og det betød, at flere skiftede branche til administration eller servicefag, for eksempel frisører eller advokater, som var job, der typisk befandt sig i byerne.

Opgaver blev rykket til staten
I 2007 blev endnu en kommunalreform gennemført. Nu blev de 275 kommuner lagt sammen til 98 store kommuner, mens de 13 amter blev lagt sammen til fem regioner, og en masse opgaver blev flyttet fra både kommuner og amter til staten. 
En lang række funktioner blev lagt sammen til større enheder, som betød, at både arbejdspladser og beslutningskraft rykkede væk fra lokalområderne og ind til de store byer. Således ligger en stor del af de statslige arbejdspladser i dag i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner, men også mindre kommuner som eksempelvis Allerød, Haderslev, Slagelse, Hjørring og Viborg har mange stillinger inden for staten.  

Finanskrise kostede mange arbejdspladser
I nyere tid er det særligt perioden 2009-2013, som har kostet landdistrikterne mange indbyggere. I den periode flyttede særligt mange fra yderkommuner og landkommuner. Det skyldes blandt andet finanskrisen, som især har kostet arbejdspladser inden for landbruget, industrien, bygge og anlæg samt handel og transport. Tabet af job i landbruget og industrien i land- og yderkommunerne har fået mange til at flytte til de større byer. 
Finanskrisen er gået værst ud over mellem-, land- og yderkommunerne. Ledigheden er størst på Fyn, de små ø-kommuner, på Lolland, på den københavnske vestegn og i Københavns Kommune. 

Politiske beslutninger med stor betydning
Politiske beslutninger om skat, planlægning, boligpolitik og placering af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har stor indflydelse på, hvor folk bosætter sig. Der, hvor aktiviteterne bliver samlet, er også der, hvor folk vil bo. Derfor er urbaniseringen taget til de senere år. Faktisk så meget, at Danmark er et af de lande i EU, som forholdsmæssigt har oplevet den største bevægelse fra land til by. I 2015 bor kun 12 pct. af den danske befolkning i landdistrikterne, mens 88 pct. bor i byområder.  

Kilder: ‘Udkantsmyten – hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft’ af Kaare Dybvad. ‘Det 20. århundredes Danmarkshistorie’, Peter Schroeder, 2007. ‘Det moderne Danmark 1840-1992 – forudsætninger og forløb’, Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen, 1995. ‘Flugten fra Udkantsdanmark til storbyerne er taget til i styrke’, jp.dk, 2015. Analyserapport 'Danmark i forandring - Udvikling i lokal balance', KL, 2014. 

 

Hvad er et landdistrikt?

Landdistrikter defineres nogle gange som en by eller et sted med under 200 indbyggere, mens det andre gange defineres som en by eller et sted med under 1.000 indbyggere.

Danmarks 98 kommuner er af det tidligere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blevet opdelt i 16 yderkommuner, 30 landkommuner, 17 mellemkommuner og 35 bykommuner. Alle andre end bykommuner defineres som landdistrikter. Der er således 63 landdistriktskommuner i Danmark, og 13,6 pct. af befolkningen bor i disse landdistrikter. Det svarer til 745.000 personer.  

Andelen af danskere bosat i et landdistrikt
1801: 80 pct.
1901: 58 pct.
1981: 16 pct
2015: 12 pct. 

Se rapporten 'Danmark i forandring' her

Den halve verden bor i storbyer

Befolkningstallet i de danske landdistrikter er faldet siden 1945, mens byernes befolkningstal er steget. Sådan har det også været i resten af verden. I år 1900 boede kun 13 procent af verdens befolkning i byer med mindst 750.000 indbyggere. I 2009 var tallet steget til 50 procent. Og udviklingen fortsætter. Befolkningen i byerne vil stige med 72 pct. i perioden fra 2011 til 2050 ifølge prognoser fra FN. Tilsvarende vil befolkningen i landområder falde.  


Kilde: 'Analyserapport 'Danmark i forandring', KL, 2014. 'Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelses- udvikling', Center for Landdistriksforskning, 2014'

Spørgsmål til teksten

I 1801 boede 80 procent af danskerne i et landdistrikt. I 2015 bor kun 12 procent i et landdsitrikt. Nævn nogle af vigtigste årsager til denne udvikling.

Ordforklaringer

Industri er masseproduktion af ensartede varer til et ukendt marked under anvendelse af mekaniseret drivkraft med stor medarbejderstab pr. virksomhed og med udstrakt arbejdsdeling. 

Urbanisering betegner den udvikling, hvor en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer. Dette kan dels ske ved, at eksisterende byer vokser, dels ved fremvæksten af nye bysamfund. 

Kommunalreform er en ændring af den måde, kommunerne er struktureret på i et land.


Kilde: 'Det 20. århundredes Danmarkshistorie, Peter Schroeder, 2007. Wikipedia.'