Transporttiden tager næsten al fritiden

Før kunne hun cykle til arbejde. Nu sniger den daglige transporttid sig let op på fire timer, efter Ina Andersens arbejdsplads er flyttet fra Falster til København, fordi man centraliserede arbejdsopgaverne der.

Tidligere kunne Ina Andersen cykle til arbejde på ti minutter. I dag har hun knap to timers transport. Hver vej. Og dermed langt mindre tid til familie, venner og andre sociale aktiviteter, end før hendes arbejdsplads flyttede fra Falster til Valby, cirka 125 km. væk fra familiens hus.
“Det har selvfølgelig påvirket mit liv i den retning, at jeg ikke har ret meget fritid – og at jeg må prioritere den fritid, som jeg har. Det kan være lidt svært at have et socialt liv – for der er så lidt tid at have det i. Man skal både nå at lade op, købe ind, vaske tøj, gøre rent, se familie og venner, og hvad der ellers er. Jeg kan f.eks. ikke huske, hvornår jeg sidst har været i biografen,” fortæller hun.

Flere skulle pendle til Valby
Ina Andersen startede i 2002 i Storstrøms Trafikselskab, der som led i kommunalreformen i 2007 blev lagt sammen med Vestsjællands Trafikselskab og Hovedstadens Udviklingsråd. I den forbindelse rykkede hendes job til Valby.
Hendes mand var blevet afskediget umiddelbart forinden. Det betød, at Ina var nødt til at beholde sit job, selv om det kom til at ligge langt væk, så hun begyndte lynhurtigt at fokusere på de positive ting ved forflyttelsen.
Jeg skulle følge den chef, som jeg havde i forvejen, og som jeg kendte rigtig godt – og var glad for at arbejde for. Jeg ville få nye, spændende opgaver, flere kolleger og flere udviklingsmuligheder. Vi var flere, som skulle pendle til hovedkontoret, og det betød noget, at man havde selskab på den lange tur. For en tryghedsnarkoman som mig var det på en gang både skræmmende og vanvittig spændende.”  

Fordomme er blevet revideret
Fagligt set har hun lært rigtigt mange nye ting, mens hun har arbejdet i Valby.
“Kompetencer, som jeg måske ikke ville have fået, hvis ikke jeg havde taget chancen dengang med kommunalreformen. Og jeg har fået en større forståelse for samfundet som helhed og forskellighederne mellem land og by og københavnere og provinsboere.”
Samtidig har hun fået øjnene op for, at der også er mange gode sider og positive ting ved København og omegn.
“Der er jo mange hyggelige steder og meget natur i København, selv om luften er mere forurenet. Jeg har fået mange søde københavnske kolleger, som jo i bund og grund er ligesom mig – men måske har en anden jargon. Så der er nogle fordomme, som er blevet revideret. Men et eller andet sted drømmer jeg da stadig om, at jeg en skønne dag igen kan cykle på job – eller bare have lidt mere fritid.”

Flere må pendle til jobbet
Ina Andersen er blot en af de tusindvis af danskere, hvis arbejdsplads er rykket mod de store byer, fordi både stat, regioner og kommuner har centraliseret arbejdspladser. Udviklingen har især ramt landområderne med det resultat, at folk må pendle frem og tilbage til jobbet eller er blevet arbejdsløse, fordi afstanden blev for stor. Andre vælger at sælge hus og flytte hele familien med til den by, hvor jobbet bliver flyttet til, hvilket er med til at affolke landdistrikterne.
Det er ikke kun arbejdspladser, der bliver centraliseret. Det gælder også uddannelsesinstitutioner, for eksempel lærer- og pædagogseminarerne, der flytter fra udkantsområderne til de større byer. Dermed flytter ikke bare de studerende mod byerne, men også de medarbejdere, der er ansat på uddannelsesinstitutionerne.
Politikerne har længe haft fokus på, at der må gøres noget for at vende udviklingen. Derfor kom partiet Venstre i sommeren 2015 med et udspil om at flytte nogle af statens arbejdspladser fra hovedstaden til andre steder i landet. Ifølge Venstre har de statslige arbejdspladser de seneste år klumpet sig sammen omkring hovedstaden på bekostning af provinsen. Udspillet betyder blandt andet, at Nordjylland skal have 404 nye statslige arbejdspladser. Det skal skabe mere aktivitet i området og danne grundlag for flere private arbejdspladser, skriver Politiken.  

Lang vej til arbejdet

Danskerne rejser i gennemsnit 20,1 km for at komme på arbejde. Pendlere i Sydsjælland har længst til arbejde. Vordingborg er den kommune, hvor folk har længst transporttid til og fra arbejde, nemlig 32,6 km. Herefter kommer Faxe med 30,3 km, Stevns med 29,5 km og Sorø med 29,4 km.

Ringkøbing-Skjern, Skive og Sønderborg er nogle af de udkantskommuner, der har mistet mange arbejdspladser fra 2007 til 2013, og hvor pendlingen til og fra arbejde efterfølgende er steget. I 34 kommuner er udpendlingen steget med over 10 procent i perioden.

 

Kilder: 'Danmarks Statistik, Ugebrevet A4'

Spørgsmål til teksten

Hvad vil det sige at centralisere, og hvilken betydning kan det have for borgerne i landdistrikterne? 

Eksempler på centralisering

I 2005 var det slut med de kommunale skattekontorer. I stedet blev der oprettet 30 store skattecentre rundt om i landet. Flere byer kæmpede for at få et af de nye skattecentre placeret i netop deres kommune, fordi arbejdspladserne var så vigtige. Centraliseringen betød blandt andet, at Morsø Kommunes 80 medarbejdere på skatteområdet blev spredt ud i de 30 skattecentre.

Med kommunalreformen i 2007 blev tusindvis af borgere ramt, fordi funktioner blev nedlagt eller lagt sammen i de større byer. Mange lokale rådhuse blev nedlagt. Senere blev amterne nedlagt, og regionerne lukkede sygehuse. Samtidig samlede staten mange arbejdsopgaver i hovedstadsområdet.

I 2014 centraliserede Skat endnu mere, idet hver tredje skattecenter blev nedlagt, og nu blev byer som Svendborg, Struer, Holbæk og Korsør ramt. De mistede arbejdspladser, og mange medarbejdere flyttede med opgaverne. 

I 2020 samles landets hospitalsydelser i 16 supersygehuse, som bliver fordelt rundt omkring i landet.

 

Kilde: '"Udkantsmyten", Kaare Dybvad m.fl.'

"Det har selvfølgelig påvirket mit liv i den retning, at jeg ikke har ret meget fritid – og at jeg må prioritere den fritid, som jeg har."

Ina Andersen, pendler mellem Falster og København hver dag